Klubkonto:

Alle medlemmer får en konto i klubben. Denne bruges til betaling for løb og andet.

Tilmelding og betaling for løb til en arrangørklub foretages samlet, og vores klub lægger pengene til løbsafgifter ud for de enkelte medlemmer. Disse udlæg bliver ført på en speciel konto for hvert enkelt medlem eller familie. På den konto bliver også det årlige kontingent ført samt andre udgifter som klubben afholder for det enkelte medlem. Det kunne f.eks. være overnatning, mad, transport etc. Hvis du har haft udlæg for klubben bliver de modregnet på kontoen.

Alle medlemmers udgifter og indbetalinger afregnes via klubkontoen, som enten er en personlig konto eller en samlet konto for familier på samme adresse. Medlemsnummeret er nøglen til kontoen og anføres ved alle betalinger.

Udgifter som bliver trukket på klubkontoen omfatter bl.a.: kontingent, løbsafgifter, turudgifter, klubtøj, m.m.

Indtægter omfatter bl.a.: indbetalinger, refusion af udlæg, kørselsgodtgørelse for ungdomsløbere, tilskud til eliteløbere, m.m.

Regnskabet føres på samme måde som i et firma, og medlemmerne er kunder i butikken. Når du får en regning/kontoudtog, så er der intet fortegn foran udgiftsposter og minus foran indtægtsposter. Hvis saldoen er positiv skylder du penge, hvis saldoen er negativ er der stadig penge på kontoen.

Du skal ikke indbetale beløb for hver enkelt udgift men med mellemrum indsætte et samlet beløb til fremtidige udgifter. Der skal altid være penge på kontoen ved tilmelding til løb, klubture m.v. Hvis du ved, at klubben inden for den nærmeste periode betaler løbsafgifter o. lign. for dig, bør du indbetale et a conto beløb, som nogenlunde dækker disse udgifter, da klubben ellers kan have mange penge ude hos medlemmerne.

Kontoen gøres op 2-3 gange om året samtidig med udskrivning af nyt kontingent og der udsendes kontoudtog. Bogføringsdatoen er ca. den dato hvor beløbet er betalt og ikke aktivitetsdagen. På familiekontoen bogføres der en linie for hver deltager i en aktivitet men der anføres ikke navn for hver enkelt.

Jeg sender med jævne mellemrum et udskrift af din konto ud til dig sammen med Fuseren og vedlægger et giroindbetalingskort, som du kan bruge til at betale dit mellemværende med klubben.

Du kan også med homebanking indbetale beløbet på Reg.nr.: 4820 Konto nr.: 920 2471

Det er medlemmernes egen opgave at følge med i egne udgifter og indbetalinger imellem disse opgørelser. (Hvis du synes at det er for besværligt kan det nemt løses ved, at der altid er rigeligt med penge på kontoen).

Har du spørgsmål i den anledning - så drop et mail til kasserer@AlleOK.dk