Børne- og Ungdomstræning
Træning for børn og unge er delt op i 3 grupper :
Løb og leg: Børn fra 9 - 12 år – se nærmere her
Udvidet løb og leg: Børn 13-14 år
Ungdom: Unge fra 13 år
Teknisk O-Træning - Torsdagstræningen (for hele klubben)
Træningen foregår på torsdage fra kl.17.15 – ca. 18.30 fra et sted i Allerød (cykelafstand).
Andreas, som er ansat som klubbens træner skriver i kalenderen på klubbens hjemmeside hvor vi mødes samt dagens emne
Kalenderen med træningsoversigt finder du under Træning: http://www.alleok.dk/traning.htm
Ekstra træning – Onsdagstræningen
Hvis du gerne vil til ekstra træning kan du tage med til SkovCup sammen med Løb&Leg/Udvidet Løb&leg holdene - så se her
Talent Center Sjælland
TC (talent center) træning er for dig, der vil noget mere o-løb!
TC’et har samarbejde med U16- og Juniorlandholdstrænerne og er et springbræt til disse hold
TC’et tilbyder o-teknisk træning, løbeteknik, testløb og teori. Den sidste onsdag i hver måned vil der, efter løbet, være fællesspisning og teori. Teorien kan være oplæg til f.eks. DM’er, testløb, forebyggelse af skader og hvordan bruges et GPS ur.
Træningerne i TC’et foregår hver onsdag med enkelte weekend træninger og ture til f.eks. løb i Sverige. Desuden er der mulighed for styrketræning hver mandag i vinterhalvåret og heldigt for os, så foregår det på Skovvang Skolen.
Løberne i TC er typisk 14-18 år.
Du kan blive ”wannabe” fra efteråret i det år, hvor du fylder 13 år. Og er det noget, som du synes om, så bliver du fast deltager fra det år, hvor du fylder 14 år.
Træning i TC regi finansieres af DOF og de enkelte klubber. Allerød OK betaler hele beløbet for løberen – ingen egenbetaling. Klubben har derfor en forventning om regelmæssig deltagelse og at TC ’et er et supplement til den øvrige træning. Planlægning af dette sker i samarbejde med klubtræneren eller den personlige træner.
Til at starte med er det ikke nødvendigt at have en personlig træner, men når det bliver nødvendigt, er klubben behjælpelig med at finde en sådan.
Allerød OK er p.t. repræsenteret i TC styregruppen ved Ulla Place Petersen.
Du er meget velkommen til at kontakte Ulla (mailto: ullaplace@gmail.com) eller din klubtræner, hvis du vil vide noget mere. Du er også velkommen til at kigge på TC hjemmesiden – her kan du se, hvem der lige nu er TC løbere og hvilke træningspas, der tilbydes.
Sammen kan vi nå stjernerne !
Løbe- og Styrketræning
I samarbejde med Blovstrød Løverne har vi løbetræning eller styrketræning hver mandag kl.17.15 – 18.30.
Løbetræningen starter ved Atletik huset på Skovvang stadion i perioden 1.marts til efterårsferien.
Efter efterårsferien til 1.marts er der hver mandag i Skovvang skolen's gymnastiksal styrketræning (cirkeltræning).
Her er mødetid kl.17.00 til træningspasset slutter kl 18:00
Konkurrencer
Gennem hele året er der konkurrencer vi tager til. Se i O-service hvilke der er: www.O-service.dk
I kan også sende en e-mail til os naja11@mail.tele.dk eller lotte_bergmann@hotmail.com eller sende en SMS på telefon 27141662 (Naja), hvis i vil med
Derudover er der følgende Farum-Tisvilde OK ture:
Østkredsen tilbyder O-kursus weekender - læs her
Kurser og sommerlejre 2011:
Gruppe | Kursusweekender | Sommerlejr |
Junior (17-20 år) | Januar kursus (28.-30.jan), Novembersamling (16-20 årige – 18-20. november) |
|
Ungdom 3 (15-16 år) | 4.-6. februar Efterårssamling november (13-15 årige) (18-20. nov.) Novembersamling (16-20 årige) (18-20.nov) | Uge 26 26.juni – 2.juli |
Ungdom 2 (13-14 år) | 11-13. marts, 12-14. august Efterårssamling november (13-15 årige) (18-20. nov.) | Uge 26 26.juni – 2.juli |
Ungdom 1 (11-12 år) | Fredag 1. - lørdag 2. april, lørdag 19 - søndag 20. november | Uge 26 25.juni – 29.juni |
Mini (op til 10 år) | Kommer | Ingen |